Nekselø Spejdercenter

Udlejning

Åbningstid

Centeret er åbent for udlejning i weekender fra midt i april til sidst i oktober.

Sommerudlejning (hele uger)

Se årets aktuelle uger i kalenderen. 

 

Særlige forhold

På grund af fredningen er der færdselsrestriktioner på øen 1. maj til 15. juli.

Centret kan kun lejes af spejdergrupper.


For yderligere information kontakt

Udlejer Annelise Schwartzbach, 22 75 08 17 ,  - brug kontaktformular.

Formand Mads Bidstrup, 26 55 10 72 - brug kontaktformular

Færgedåb den 3. maj 2014

Ja, så fik Nekselø da endeligt sin ”nye” færge. Det har været en lang og til dels trang vej.

Nekselø jublede, da vi i efteråret 2009 fik at vide, at der var bevilget 19,7 mill. til os/Kalundborg kommune til en ny færge til Nekselø.

Så startede en periode med forskellige forslag: Helt ny færge til Nekselø, skulle Sejerøfærgen anløbe Nekselø, eller skulle der indkøbes 2 helt nye 2 mands betjente færger der kunne betjene begge øer, og til sidst kunne vor eksisterende færge levetidsforlænges.

Så blev det besluttet, at det skulle være en helt ny færge til Nekselø. Så skulle der træffes bestemmelse om eldrevet eller dieseldrevet, og vi var med på eldrevet.

Begge slags kom i udbud, og det blev for dyrt for kommunen, for nu skulle en del af de bevilgede penge også pludselig bruges til nye færgelejer både på Nekselø og i Havnsø.

Agersø fik bevilget penge til en nye færge samtidig med Nekselø, og de har fået deres, og derfor kom den gamle færge i spil hos os.

Og som I alle ved, er det jo så den det blev, og som vi skal navngive her i dag.

På Nekselø er det den grundlæggende holdning, at det blev den gamle færge, der blev købt, fordi så var Sejerøs problem med en afløserfærge løst.

Det er også godt nok, men så fik vi den besked på Nekselø, at vi kunne sejle med den gamle Agersøfærge i 5 mdr. af året samt påske, efterårsferie og juleferie, og så med vores lille afløserfærge ’Havlit’ resten af året, altså 7 mdr.

Så rejste protesterne sig herpå Øen, det kunne vi simpelthen ikke leve med, vi har jo som alle andre i samfundet behov for biler til øen, servicebiler, storskrald, handicaptilgængelighed m.v., sygetransport. Vi har også dyrehold på øen.

Vi blev så enige om at fremsende et forslag til kommunen med et forslag til en fartplan, så vi også kunne benytte Agersøfærgen i vinterperioden på nærmere fastlagte afgange og med bestilling dagen før for biler, handicappede og hvad der eller kunne være.

Efter lang tid og flere forhandlinger blev dette godtaget, og med løfte om, at ekstrature blev afregnet til samme priser som hidtil.

Så langt er vi nu, og færgen har været på værft og blevet ombygget til 2-mands betjening, og så har den jo været lånt ud til Sejerø i en god måned, derfor er det først os nu, der skal til at have glæde af den, når den sejler. Der har været mange problemer, siden den kom hjem fra værftet, men når den sejler, er den god nok.

Nu skal jeg jo navngive færgen, og navnet er jo nok en eller anden bekendt, da det har stået på færgen længe. Den skulle måske nok have heddet ”Martha”. Det skulle den så ikke, så hermed vil jeg døbe dig ”Nekseløfærgen”.